Barnet

At møde det enkelte barn:

Det enkelte barn er et helt, lille menneske. Derfor skal hvert enkelt barn mødes med respekt, for lige præcis den barnet er. Det betyder også, at børn ikke er ens og at behov kan være forskellige.
Når et barn skal passes hos mig, er det fordi det ikke kan være det bedste sted, nemlig hjemme hos far og mor. Derfor er det mit mål, at barnet gennem hverdagen i pasningen alligevel får lov til at opleve tryghed, kærlighed og omsorg. Samspillet mellem hjemmet og pasningen skal være sådan, at det ikke bliver en modsætning, men sådan at det giver de bedste og tryggeste rammer for barnet. Når barnet er trygt, bliver det i stand til at udvikle og udfolde sig.