Fra jord til bord

Det er vigtigt at børnene oplever hvor maden kommer fra. Derfor er børnene med i haven, og oplever årets gang med såning, pasning og høst af grøntsager, bær og frugt. Børnene oplever naturens mangfoldighed i farver (se), former (se og føle), lyde (høre), smag, dufte og beskaffenhed (føle).

Jeg har også en fast bagedag, hvor børnene er med til at bage, med de muligheder det enkelte barn har på det pågældende tidspunkt. Nogle børn oplever at have bagt, når de har leget i køkkenet, mens det foregik, mens andre har fingrene helt nede i bolledejen.