Kost

For at børnene kan ha’ det godt, er det vigtigt at spise sundt, godt og med små mellemmåltider. Hovedmåltidet er frokost, hvor menuen er rugbrød med pålæg, samt mælk. Det kan varieres med lidt lunt. I vinterhalvåret har vi en ugentlig grøddag, mens vi sidder ude og spiser om sommeren. Mandag og onsdag spises der madpakke i legestuen.

Mellemmåltider består af frugt om formiddagen, samt hjemmebagt brød / boller og frugt om eftermiddagen.
Morgenmad giver jeg gerne til det barn, der kommer før kl. 8. Ellers skal der være spist morgenmad hjemmefra.

Fødselsdage fejres sammen med Blenstrup Legestue i Kulturcenteret eller hos mig. Forældrene til fødselsdagsbarnet bidrager som minimum med en fødselsdagskage, og er selvfølgelig også selv velkommen til at deltage.